Gå til indhold

Kærlig opmærksomhed

I anledning af Sankt Joseph Søstrenes 350 års jubilæum i år 2000 udgav vi en oversættelse af Willi Lamberts bog “Aus liebe zur wirklichkeit”.

Pastor Jesper Fich anmeldte bogen, som på dansk hedder “kærlig opmærksomhed”.

Det er normalt fødselaren, der får gaver. Men i anledning af Skt. Joseph Søstrenes 350 års “fødselsdag” er det omvendt. Og gaven består ganske konkret i en bogudgivelser Willi Lamberts bog:
“KÆRLIG OPMÆRKSOMHED”.

Med nutidens forlagsøkonomi er det ren tilsætning at bringe en bog på gaden. Derfor er det også tilgiveligt, at Skt. Joseph Søstrene har bagtanker med gaven. De vil gerne skabe forståelse for den spiritualitet, som de er grundet af. Skt. Joseph Søstrenes åndelige fader pater Médaille var jesuit. Uanset at Ignatius ikke ville have, at jesuitteme skulle have en kvindelig parallel, ligesom feks. dominicanere og fransiskanere, så gav pater Médaille alligevel “sine” søstre sin – jesuittiske/ignatianske -spiritualitet med som grundlag, og sådan har det været siden. Den “ignatianske spiritualitet” består i en spirituel systematik, som Ignatius mente var nødvendig for at “finde Guds vilje i alle ting”. Det er i hverdagens trospraksis, at Gud skal æres, i tjenesten for næsten og i loyalitet mod Kirken. Den tyske titel på bogen: “Aus Liebe zur Wirklichkeit” (af kærlighed til virkeligheden) er ret så præcist det Ignatius selv gjorde som sin troserfaring. Man søger Gud, og bliver sendt tilbage i armene på næsten…. og så begynder eventyret. Ikke af verden, men så sandelig i den. Dualisme og kristendom har alle dage udelukket hinanden. Tværtimod, den der tror, vil også elske den virkelige verden, og blive en ny slags “verdensborger”.

Ignatius var overbevist om, at den “kærlige opmærksomhed” ikke er en evne, som er forbeholdt nogle få med talent for det. det er et fællesmenneskeligt træk, et skabelses grundvilkår, som kan opøves og først og fremmest skal leves ud. Den “kærlige opmærksomhed” er et andet ord for trospraksis. Ukrukket og præcis var Ignatius i sin fronihed. Det gør denne bog anderledes end mange andre “åndelige bøger”, og derfor bør den også finde en læserskare langt udenfor dem, der normalt læser “fromme” bøger.

Jesper Fich