I en historie af Tolstoj hører en russisk-ortodoks biskop om en lille ø, hvor tre gamle eremitter har boet i mange år i et forsøg på at redde deres sjæle. Biskoppen blev nysgerrig og rejste til øen med et skib. Eremitterne gik i klude, og deres lurvede skæg nåede dem til knæene. Biskoppen spurgte, hvad de gjorde for at tjene Gud og redde deres sjæle. De anede ikke, hvordan de skulle tjene Gud, svarede eremitterne. Biskoppen måtte indse, at de tre ikke engang vidste, hvordan man beder en ordentlig bøn. De løftede blot armene mod himlen og råbte: “Vi er tre, du er tre, forbarm dig over os.” Biskoppen følte, at det var hans pligt at lære de intetanende eneboere Jesusbønnen. Det tog ham hele dagen, for de tre var langsomme til at lære. Da solen gik ned, forlod biskoppen øen. På afstand vendte han sig om igen – og så eremitterne gå på vandet bag båden, som om det var tørt land. Da de nåede båden, bad eremitterne biskoppen om at lære dem Jesusbønnen igen, for de havde glemt den. Biskoppen gjorde korsets tegn og sagde, at de tre ikke behøvede at lære noget mere, de skulle bare fortsætte som før. Han bøjede sig for eremitterne og bad dem om at bede for ham. Så løb de tre tilbage til deres ø.

Velsignet fastetid til alle!