Gå til indhold
 
 

Sr. Emma Martensen

Født: 4. november 1930
Død: 7. august 2018
Begravelse: Tirsdag d. 14. august kl. 10 - "De Gamles Bys" kirke Edith Rodes Vej 6; 2200 KBH N

Klik her for at høre sr. Emma fortæller til et teaterprojekt på Slottet i  september 2016

NEKROLOG
Søster Emma Martensen 4.11.1930 – 7.8.2018

Den 7. august døde søster Emma Martensen, CSJ – 87 år gammel. Hun sov stille ind omgivet af sine medsøstre. Hun døde få dage før sit 60-års ordensjubilæum. En klog, stærk, betydningsfuld og højt elsket søster er ikke blandt os mere. Hun vil blive savnet og husket, for søster Emma satte med sit dybtfølte kald gennem seks årtier på smukkeste vis sit mærke på sine medmennesker, på verden og på sit ordenssamfund.

Søster Emma voksede op i en praktiserende katolsk familie i København i en søskendeflok på 5, blandt dem den senere biskop Hans L. Martensen. Hun fik allerede i barneårene den tanke, at hun ville tjene kirken. Hun var et svageligt barn, og gennem det kom trangen og blikket for at hjælpe samfundets svage og sårbare. Den trang blev yderligere bekræftet, da hun som 14-årig i 1945 oplevede bombardementet på Sankt Joseph Søstrenes franske skole på Frederiksberg. I 1949 blev hun student fra Aurehøj Statsgymnasium, og i 1951 blev hun lærerinde fra Blaagaard Seminarium. Lærergerningen var en åbenbaring for hende: ”Jeg foldede mig ud som en smuk sommerfugl. Jeg ser det stadig, som om Gud rørte ved mig”. Lærerkaldet fandt samhørighed med hendes kald om at blive ordenssøster, og hun søgte om optagelse ved Sankt Joseph Søstrene.

I september 1955 indtrådte søster Emma. Tiden som postulant og det første noviciatsår tilbragte hun på ledelsens opfordring i moderhuset i Chambéry Frankrig. I 1957 vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun aflagde første løfter 1958 og evige løfter 1963. I disse formative år arbejdede hun tillige som lærerinde på Institut Sankt Joseph på Østerbro. Sideløbende læste hun psykologi på Københavns Universitet, hvor hun dimitterede i 1964. Hun fik sin drømmestilling, som klinisk børnepsykolog på Glostrup Sygehus under forudsætning af, at hun lagde ordensdragten. Man var sikker på, at forældrene ville gå i panik ved synet af en nonne! Det var en svær beslutning. Megen identitet var knyttet til ordensdragten, og man følte sig nøgen uden. Med ledelsens opbakning, takkede søster Emma alligevel ja til stillingen. Det blev til frugtbare år som psykolog og senere som chefpsykolog. Kald, kompetenceudvikling og virke gik hånd i hånd.

Sankt Joseph Søstrenes ledelse så søster Emmas potentiale. Der var brug for, at hun tog del i ordenssamfundet ledelse, drift og udvikling. Det skyldtes ikke mindst den turbulente tid Sankt Joseph Søstrene var kastet ud i efter 2. Vatikankoncils (1962-65) dekreter om modernisering, hvor nøgleordene var oprindelse og fornyelse. Ordenssamfundet var på det tidspunkt internationalt organiseret i en række provinser, som tilsammen talte 4000 søstre. Som forberedelse på fornyelsen blev søster Emma medlem af den internationale gruppe, som kortlagde ordenssamfundets oprindelse. Efterfølgende fik hun sæde i den internationale kommission, der udarbejde de nye konstitutioner, som blev godkendt 1984. Det blev til radikale ændringer i form af en redefinering og omorganisering af ordenssamfundets virke og organisation, og det krævede en følsom og lydhør ledelse, såfremt søstre i alle aldre skulle komme helskindet igennem. De kvaliteter besad søster Emma, som lagde vægt på, at fornyelsen blev gennemført på en afbalanceret måde. I 1960erne fik hun sæde i provinsrådet, og i 1975 blev hun valgt til provincialpriorinde. Hun stod dermed i spidsen for den danske provins’ 286 søstre, som så en fremtid i møde med afvikling af institutioner, omskoling, omdefinering af virkefelter, nye balancer mellem fællesliv og bønsliv – og en kaldskrise som betød færre og ældre søstre. Det var en ubeskrivelig stor opgave, som søster Emma løste med stor indføling og forståelse for den enkeltes søsters behov og betydning for fællesskabets fremtid.

I 1992 blev søster Emma valgt ind i ordenssamfundets øverste ledelse, som rådgiver i Generalrådet, som har sæde i Rom. Det blev til seks arbejdsomme år med megen rejseaktivitet til ordenens mange provinser verden over og etablering af nye missioner. En særlig hjertesag var grundlæggelsen af en mission i Tjekkiet i 1995, hvortil også danske søstre blev udsendt. Søster Emma var ansvarlig for missionen frem til 2000.

I 1998 vendte søster Emma tilbage til Danmark og fik stilling som åndelig vejleder på Sankt Joseph Søstrenes Retrætecenter på Stella Matutina, Mikkelborg. Søster Emmas kompetencer som psykolog og uddannelse som åndelig vejleder fra Loyola University of Chicago 1982, banede vejen for denne sidste arbejdsopgave. Sammen med centerets øvrige søstre var hun med til at konsolidere det i dag velbesøgte center. Mange mennesker har nydt godt af søster Emmas kloge og empatiske vejledning.

Søster Emmas livsværk er svært at fange på få ord. Dybt forankret i sit kald var hun med sin sødmefyldte og empatiske personlighed allestedsnærværende, klog på det store og på den helt almindelige lidende og søgende menneskesjæl. Hun var en af tre danske søstre, som internationalt har sat de danske Sankt Joseph Søstre på verdenskortet (de andre var søster Benedicte Ramsing og søster Inge Helene Rosenberg).

Søster Emma blev begravet 14. august på en smuk og solrig sensommerdag. Det fyldte kirkerum vidner om de mange facetter i hendes virke, og hvor meget hun betød. På bænkene sad familie og medsøstre, internationale repræsentanter fra Generalråd, den franske provins og missionen i Tjekkiet, en lang række ordenssamfund og en mangfoldighed af venner og bekendte. Lad disse mindeord afsluttes med søster Emmas egne ord: ”Nadveren og foreningen med Kristus er centrum for mit liv. Jeg står i kirken og siger godnat til Vorherre”.

Nekrolog skrevet af Susanne Malchau Dietz

R.I.P.