Gå til indhold

Skabelsestid 2024

At håbe og gøre en indsats med skæberværket er opfordringen til årets skabelsestid fra den 1.september - den 4. oktober

af den

At håbe og gøre en indsats med skæberværket

Skabelsestid 2024

Håbets førstegrøde

  (Rom. 8, 19-25)

I apostlen Paulus’ brev til romerne skildrer det bibelske billede jorden som en mor, der sukker som under fødslen (Rom 8,22). Frans af Assisi forstod dette, da han omtalte jorden som vores søster og vores mor i sin lovsang om skabningen. Den tid, vi lever i, viser, at vi ikke forholder os til jorden som en gave fra vores Skaber, men snarere som en ressource, der skal bruges.

Og alligevel er der håb og forventning om en bedre fremtid. At håbe i en bibelsk sammenhæng betyder ikke at stå stille og roligt, men snarere at sukke, græde og aktivt stræbe efter nyt liv midt i kampene. Ligesom ved en fødsel går vi igennem en periode med intens smerte, men nyt liv spirer frem.

Skabelsestidens bøn:

Treenige Gud, altings skaber,
Vi priser dig for din godhed, som er synlig i al den
mangfoldighed, som du har skabt, og som gør os til en kosmisk familie, der lever i et fælles hjem. Gennem den jord du skabte, oplever vi omsorg og næring, et hjem og beskyttelse.

Vi bekender, at vi ikke forholder os til jorden som en
moderlig gave fra dig, vores Skaber. Vores egoisme,
grådighed, forsømmelse og misbrug har forårsaget klimakrisen, tab af biodiversitet, menneskelig lidelse samt alle de andre
lidelser, vores medskabninger oplever. Vi bekender at vi har undladt at lytte til jordens suk, alle skabningers sukkene,

Håbets og Retfærdighedens Ånds sukke, som genlyder i os. Må din Skaberånd hjælpe os i vores svaghed, så vi kan kende Kristi forløsende kraft og det håb, der findes i ham.
Må Åndens sukke føde en vilje i os til at tjene dig trofast, så at vi kan høre og helbrede skabelsen, håbe og handle sammen med skaberværket, så håbets førstegrøde kan blomstre.

Kærlige og skabende Gud, vi beder om, at du vil gøre os lydhøre over for disse sukke og gøre os i stand til at have samme medfølelse som Jesu, som har forløst os.
Giv os et nyt syn på vores forhold til jorden og med hinanden som skabninger,
der er skabt i dit billede.
Dette beder vi ved Jesus Kristus, al skabningens Herre.
Amen.

Bønnen er taget fra:

https://seasonofcreation.org/

Her finder du materiale på dansk og engelsk, som du kan downloade: