Gå til indhold

Gennem ørkenen leder Gud os til frihed

I fastetiden inviterer Pave Frans os til at åbne vores øjne for virkeligheden
Fastesøndagens prædikener som Jesper Fich op holder under messen kan læses her/downloades

af den

“Hvis vores fejring af fasten skal være konkret, er det første skridt at åbne vores øjne for virkeligheden. Når Herren råber på Moses fra den brændende busk viser han straks, at han er en Gud, der ser og – frem for alt – hører: ” Jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres lidelser på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem fra egypterne og føre dem op fra dette land til et godt og vidtstrakt land, et land, der flyder med mælk og honning” (2. Mos 3:7-8). Også i dag stiger råbet fra så mange af vores undertrykte brødre og søstre til himlen. Lad os spørge os selv: hører vi det råb? Bekymrer det os? Berører det os?”

Pave Frans i sit fastebudskab 2024

 

 

Biskop Czeslaw Kozon gør i sit fastebudskab opmærksom på, at Jesus betragtede “sit ophold i ørkenen som en vigtig timeout, før han begyndte sin forkyndelse. Siden har mange helgener, fra ørkenfædrene til Sct. Charles de Foucault, søgt inspiration og åndelige næring i ødemarken.
Jesu oplevelse af sit ophold i ørkenen viser, hvor ambivalent denne erfaring kan være. På den ene side får man en sammenhængende tid uden distraktioner og trivialitet, uden en hektisk dagligdag, mulighed for at konstatere, at der er ting, man kan undvære og lære at se som mindre vigtige. På den anden side kan denne tid uden de vante rutiner og muligheder også blive en konfrontation med ens egen utilstrækkelighed og behov for omvendelse og nyorientering”.

Begge fastebudskaber kan downloades her:

Biskoppen fastebudskab:

Pavens fastebudskab_dansk: 

Pope Francis` lenten message _English:

 

Fasteprædiken af Jesper Fich op

  1. Søndag i fasten, 18.02.2024

Fastetiden handler om at trænge ind i et dybere ja til Gud. I erkendelsen af, at den som vil vinde livet, mister det. For uden Gud står de diabolske fælder klar. Hvorimod: den som giver sig selv hen, tager korset, afstår fra at have sig selv som formål, paradoksalt nok vinder det hele.