“Efter Maria, Guds Moder, nævnes der ingen helgen oftere af paverne gennem tiderne end Joseph, hendes mand,” skriver pave Frans indledningsvis i sit brev. Paven vurderer, at Covid-19-pandemien har gjort det klart, ”hvilken betydning almindelige mennesker har”. Af denne grund vil han gerne dele nogle personlige refleksioner om denne usædvanlige figur, der synes at være så tæt på vores egen menneskelige oplevelse. ”Mit ønske om at gøre det blev stærkere i den tid, pandemien har stået på. Midt i krisen oplevede vi, hvordan vores liv bliver formet og opretholdt af almindelige mennesker, folk der ofte bliver overset. Folk, som normalt glemmes – som hverken dukker op i overskrifterne på aviser, magasiner eller i rampelyset for det seneste show, men som utvivlsomt i dag former de afgørende begivenheder i vores historie.” (Indledning)
Paven slår fast, at de kristne “altid har æret Josef som fader” og han mener, at vi i dag i Josef, manden, der færdes stille og ubemærket, kan opdage en personlighed, som på en diskret og skjult måde er nærværende i det daglige, som beder for os, støtter os og vejleder os i tider med problemer”. (1)
Paven gør opmærksom på, at Josef ikke ledte efter genveje i livet, men at han mødte virkeligheden med åbne øjne og accepterede et personligt ansvar for den. Således bliver Josef et eksempel på at acceptere livets prøvelser “uden undtagelse” – og tage ansvar. (4)
Overordnet beskrives Josef som en elsket far, en kærlig far, en person, som er lyttende (lydig) og som har en overbærende og accepterende holdning; en far med kreativt mod, én som kender til hårdt arbejde og altid står i skyggen.
Kreativt mod er tæt forbundet med den måde vi håndterer vanskeligheder på. Paven skriver opmuntrende at ”evangeliets gode nyhed består i at vise, at Gud, på trods af verdensmagternes hovmod og vold, altid finder en måde at virkeliggøre sin frelsesplan på. Gud finder altid en måde at redde os på, forudsat at vi viser det samme kreative mod som tømreren fra Nazaret, som var i stand til at gøre et problem til en mulighed ved altid at stole på Guds forsyn. Gud stoler på vores kreative evner til selv at planlægge og finder egne løsninger”. (5)
Det er Josefs kreative mod der gør ham til “en særlig beskytter for alle, der er tvunget til at forlade deres hjemland på grund af krig, had, forfølgelse og fattigdom”. “Enhver fattig, trængende, lidende eller døende person, enhver fremmed, enhver fange, enhver svag person er det ‘barn’, som Josef fortsat beskytter,” insisterer Frans. At vise samme omsorg og ansvarlighed er det, vi skal lære. (5)
Paven konkluderer hen mod slutningen af sit brev at ”kærlighedens logik altid er frihedens logik” og at Josef var fortrolig med ”at elske med usædvanlig stor frihed. Han satte sig aldrig i centrum” … han fandt ikke lykken i selvopofrelse men i selvhengivelse. I ham ser vi aldrig frustration, kun tillid. Hans tålmodige stilhed var et konkret udtryk af tillid”. (7)
Paven slutter sit brev med en bøn til den hellige Josef:
Hil dig, Frelserens vogter,
den hellige Jomfru Marias ægtemand.
I din varetægt gav Gud sin enbårne Søn;
til dig satte Maria sin lid;
med dig blev Kristus menneske.
Hellige Josef, vær en far også for os og vejled os på livets sti.
Opnå for os nåde, barmhjertighed og mod,
og beskyt os mod al ondskab.
Amen.
Som Sankt Joseph Søstre glæder vi os over at pave Frans har udråbt dette særlige år til den hellige Josef og vi ser frem til at forny og fordybe vores kendskab til dette store forbillede.
