Vort ordenssamfund, Sankt Joseph Søstrene af Chambéry, er et internationalt apostolisk institut. Det blev grundlagt i 1650 i Le Puy i Frankrig af jesuitten, pater Jean-Pierre Médaille og de første søstre.
Pater Médaille gav vort ordenssamfund den hellige Josephs navn, for at vi efter hans forbillede skulle leve med hinanden og i tjeneste af Næsten i en enkel og oprigtig kærlighed. I dynamisk, kreativ troskab mod vor grundlæggers oprindelige intuition og indsigt lever vi som en enhedens surdej i verden, mens vi påtager os alle former for tjeneste, der svarer til tidens åndelige og materielle behov.
Vi søger at leve et liv i bestandigt opbrud, et liv i bøn, tjeneste og hjertets stadige omvendelse. Vi stoler på Guds trofasthed med Maria og Joseph som vore forbilleder.
Vort livs frugtbarhed afhænger af bøn og handling rodfæstet i tro, og først og fremmest af Guds altfavnende kærlighed: Vi er altid hans udsendinge i alle faser af vort liv.
Sankt Joseph Søstrenes grundlægger P. Jean Pierre Médaille SJ
Portræt af P. A. Meister SJ, Århus. Gave til Skt. Joseph Søstrene