Sr. Johanne Marie Lettmann – 1935-2024
De sidste måneder har været smertefulde for Sr. Johanne Marie. Siden efteråret kunne hun efter en indlæggelse ikke længere støtte på sine ben. Den sidste bevægelsesfrihed var blevet taget fra hende og hun var helt afhængig af andres hjælp. Muskel- sygdommen havde slidt hendes krop op. Døden kom derfor som en forløsning – men alligevel helt uventet og ”bag på os alle”. Aftenen forinden var sr. Johanne Marie, som hun plejede, til messe sammen med sine medsøstre. Søstrene var endnu engang samlet for at mindes og bede for sr. Regina, som var blevet begravet et par dage forinden. På denne måde var sr. Johanne Marie omgivet af alle søstre aftenen før sin død. Sr. Johanne Marie sang med så godt hun kunne, selv om hendes stemme på det sidste var blevet noget kraftesløs. Efter messen blev sr. Johanne Marie kørt tilbage til sind lejlighed på Klostergårdens 3. sal. Alle, som havde mødt sr. Johanne Marie denne aften, beretter, at hendes sidste ord var: ”Vi ses i morgen” – sagt med et smil på et ansigt, som ofte havde været tegnet af smerte.
På dødsdagen, den 23.januar, fandt personalet sr. Johanne Marie om morgenen i sengen, uden at hun var kontaktbar. En indlæggelse kunne undgås, efter at lægen var blevet overbevist om, at søstrene ønskede, at sr. Johanne Marie skulle have lov at dø hjemme. Og sådan blev det. Sr. Johanne Marie modtog de syges salvelse sent på formiddagen. Dette sakramente gav hende en sådan styrke, at hun slappede helt af – og overgav sig kun en halv time senere, lidt i kl. 12, til sin skaber og forløser. På sr. Johanne Maries kalenderblad den 23. januar står der: ”Unser Herz brennt nach Jesus” – vores hjerte brænder for Jesus. Gennem et langt liv på næsten 89 år havde sr. Johanne Maries hjerte brændt for Jesus – og denne dag fandt dette hjerte fred i Jesu kærlighed.
Sr. Johanne Marie kom til Danmark i 1958, 23 år gammel. Hun var opvokset i Olfen i Westfalen, som den ældste af 4 søskende. Med sig fra Tyskland havde hun sin 9-årige folkeskoleuddannelse og tre år på en erhvervsskole. Hendes uddannelse inden for Sankt Joseph Søstrene begyndte den 1. august 1958 og afsluttedes den 15. august 1966. Noviciatet startede den 1.5. 1959 på Strandvejen 91 og i sit 2. noviciatsår flyttede sr. Johanne Marie til Institut Sankt Joseph på Østerbro, hvor hun også boede, da hun aflagde sine første løfter den 1.5.1961. Frem til 1963 gik hun igen ”i skole” for at tage sin realeksamen, som hun fik i juni 1963. Derefter flyttede sr. Johanne Marie tilbage til Tyskland. I fem år, frem til 1968 støttede hun Sankt Joseph Søstrenes kommunitet, som var tilknyttet Benediktinerklosteret i Nütschau ved Lübeck i Nordtyskland. Her var der var brug for hjælp ”på mange fronter”. I 1968 vendte hun – foreløbig – hjem til Danmark, hvor hun boede på Strandvejen og uddannede sig til socialpædagog (20.6.1970). Frem til 1975 boede hun på Strandvejen 91 og i kort stykke tid også i et lille kommunitet i Rantzausgade på Nørrebro, som var tilknyttet Sankt Josephs hospitalet.
Billede: På ferie i sommerhuset i Jylland
Denne periode blev kun afbrudt af et teologisk kursus i Münschen, som sr. Johanne Marie deltog i fra 1971-1972. I 1975 forlod sr. Johanne Marie – nu som dansk statsborger (1975) – endnu engang Danmark for en periode på 11 år for at støtte Sankt Joseph Søstrenes kommunitet og Benediktiner munkenes ungdomsarbejde i Benediktinerklosteret Gerleve i nærheden af Münster i Westfalen. I denne tid var Sr. Johanne Marie også som noviciatsleder involveret i uddannelsen af de unge søstre.
I 1986 havde ordenen brugt for en stærk priorinde i moderhuset på Strandvejen. Valget faldt på Sr. Johanne Marie, som for de næste 6 år var en omsorgsfuld, varm og lyttende leder for et stort kommunitet på ca. 60 søstre. Hendes dør var altid åben og sr. Johanne Marie havde altid tid … , ikke mindst for de få unge søstre blandt de mange ældre. Som priorinde havde Sr. Johanne Marie et klart blik for fremtiden. Hun var fremadrettet og klar over, at kommunitet i fremtiden ville blive meget mindre. Derfor ville hun skabe nye strukturer, som svarede til virkeligheden. Det var ikke altid lige let, når mange prøver at holde fast ”ved det gamle”.
Fra stillingen som priorinde rejste sr. Johanne Marie til det nordjyske. I Ålborg havde søstrene fortsat et lille kommunitet, efter at hospitalet var blevet lukket i 1990. Her nød sr. Johanne Marie at være fri fra en kæmpe institution og hun udfoldede sine kræfter i det pastorale arbejde i menigheden i Ålborg. Søstrenes tilstedeværelse betød enormt meget for menigheden. Men – det lignede ikke sr. Johanne Marie at være på et sted i årtier. Efter 7 år blev der kaldt på hende igen fra moderhuset – igen manglede man en erfaren og empatisk leder for det største kommunitet i Danmark.
I 2007 endte tiden som priorinde og sr. Johanne Marie tog til Nykøbing/Falster for at støtte kommunitetet der. Også der var menigheden meget glad for det friske pust, sr. Johanne Marie bragte med, især de ældre i menigheden oplevede kærlig omsorg fra sr. Johanne Marie. Men – sr. Johanne Marie slap ikke for en sidste og tredje periode som ”priorinde på Strandvejen”. For sidste gang overtog hun opgaven som foresat i 2011. Hendes begyndende muskelsygdom tvang hende i sidste ende i 2015 til at overlade lederens stol til en yngre medsøster.
I 2015 flyttede sr. Johanne Marie til søstrenes plejeafdelingen, som efter 2016 blev transformeret til at være et kommunalt plejehjem. Her, på Klostergården, sluttede sr. Johanne Marie sit lange liv. Hun var dybt rodfæstet i Sankt Joseph Søstrenes spiritualitet. Hun elskede sit kald og sine medsøstre. Som en medsøster sagde, mens vi stod ved Sr. Johanne Maries seng: Hvor har vi haft det godt, da Sr. Johanne Marie var priorinde. I mange år var sr. Johanne Marie som rådssøster en del af provinsledelsen.
Vi tager afsked med Sr. Johanne Marie den 2. februar kl. 10.30 fra Sankt Therese kirke, Bernstorffsvej 56, 2900 Hellerup.
Må sr. Johanne Marie hvile i Guds fred
RIP