Sr. Bernardine Bröckers 31.Juli 1931 – 28.April 2023
Sr. Bernardine døde fredag, den 28. april 2023 ved middagstid på Klostergårdens plejehjem i sin bolig på første sal. Det havde været en ganske almindelig dag for sr. Bernardine, om formiddagen var hun gået tur med sin søster Agnes i haven og de havde spillet kort sammen. At spille kort var en af Sr. Bernardines
lidenskaber. Sr. Bernardine havde også bragt den daglige kop bouillon til en anden medsøster på plejehjemmet. Sr. Bernardine var med til middags- maden i spisestuen, men besluttede at gå tilbage inden desserten blev serveret. Hun nåede hjem til sig selv, satte sig i sin gode stol – og her blev hun kort tid efter fundet død af personalet, som bare lige skulle se, om alt var i orden. Ingen havde fornemmet, at noget ikke var, som det plejede … Sr. Bernardines kalenderblad den 28. april, hendes dødsdag, siger: Livet handler om at give slip og øve sig i at have stor tillid. (Das Leben ist ein Loslassen und das Einüben in ein großes Vertrauen, Manfred Hanglberger). Det var netop det, Sr. Bernardine havde mod til at gøre på denne fantastiske solskinsdag: at give slip på livet med alle de skrøbeligheder og svagheder, der følger med en høj alder på snart 92 år … Og i dødsøjeblikket fandt sr. Bernardine den tillid, der er en forudsætning for at kunne slippe alt.
Sr. Bernardine blev født som Paula Bröckers den 31.7.1931, på festen for den hellige Ignatius af Loyola, en af Sankt Joseph Søstrenes store inspiratorer. Den lille Paula voksede op som det 4. barn i en stor søskendeflok på elleve. Familien havde sine rødder i den vestfaliske by Stadtlohn, og landbruget ernærede familien. Som et barn, der havde haft den ”engelske syge” (Rakitis), begyndte Paula først meget sent at gå og lægen vurderede ellers, at barnet ikke ville blive alt for gammelt. Men – Paula var stærk og klarede sig. Efter sin skolegang blev Paula uddannet i husholdning hos en stor landmand i regionen.
Som 22-årig følte Sr. Bernardine et kald til at indtræde hos Sankt Joseph Søstrene, som dengang havde et kommunitet i nærheden af familiens gård. Hun påbegyndte sit postulat den 12. februar 1954 på Strandvejen 91, der hvor hun nu gav sit liv tilbage i sin skabers hænder. Noviciatet startede den 15.august 1954, hvor Paula tog navnet ”Sr. Bernardine”. Den 1. maj 1957 aflagde hun de første løfter med lidt forsinkelse på grund af et sygdomsforløb og afsluttede sin uddannelse med de evige løfter den 1. maj 1960. Som ordenssøster blev hun også et forbillede for en af de yngre søstre i familien. I 1961 indtrådte Sr. Bernardines 9 år yngre søster Agnes ligeledes hos Sankt Joseph Søstrene i København.
Køkkenet” blev stedet, hvor sr. Bernardine havde sit virke i mange årtier. Ofte fortalte Sr. Bernardine en episode, som står i sammenhæng med dette virke: de foresatte havde spurgt den unge Sr. Bernardine, hvad hun kunne tænke sig som sit apostolat. Svaret var tydeligt: ”Alt – bare ikke køkkenet”. Dette ønske blev ikke respekteret og det blev alligevel køkkenet. I 1969/70 fik Sr. Bernardine en økonoma uddannelse i Tyskland og det var et kendetegn for sr. Bernardines virke at ”kærlighed går gennem maven” (Liebe geht durch den Magen). Der var brug for Sr. Bernardines kogekunst mange steder: i 1961 var det i søstrenes børnehave i Silkeborg, i København var det i Sakramentskirken på Nørrebrogade 27A (1963), på Sankt Josephs Hospital i Griffenfeldtsgade (1961 og 1964-1967), på Institut Sankt Joseph (1970-1973) hvorfra Sr. Bernardine flyttede til vores nuværende retrætecenter Stella Matutina i Kokkedal i fem år (1973-1978), og i moderhuset på Strandvejen (1967-1969 og 1983-1996). Også de tyske Benediktinerklostre i Nütschau (1967) og i Gerleve (1962-1963) var steder, hvor Sr. Bernardine satte sit præg. Inden Sankt Joseph Søstrenes hospital i Odense blev lukket i 1983 nåede Sr. Bernardine at være i køkkenet der i fem år (1978-1983) og det blev til over 20 år i Århus (1996 – 2018), hvor Sr. Bernardine også var ansvarlig for kirkens sakristiet, inden hun flyttede på plejehjem i København. Århus blev et sted, hvor Sr. Bernardine følte sig hjemme og hvor hun havde mange kontakter og venner i menigheden, som oprigtigt savnede hende, da alderen gjorde det nødvendigt at flytte. Det var ikke let at komme på plejehjem.
Vil du have en kop kaffe? – dette spørgsmål var udtryk for både omsorg og hygge. Og det var altid hyggeligt, når søstrene mødtes hos Sr. Bernardine til en kop kaffe og lidt sødt til.
Sr. Bernardine efterlod på sit skrivebord en bibel med stor skrift – synet svigtede de senere år – med manuskriptet af den sidste retræte i marts måned, som en tysk præst havde holdt for søstrene. Retræten handlede om den hellige Joseph – som Sr. Bernardine holdt meget af.
Tak for alt og hvil i fred!
Joseph står mig bi i nøden,
Vær min hjælp, min trøst i døden,
Før mig til min frelsers favn
Før mig til min frelsers favn
R.I.P.