Gå til indhold

Ved sr. Felicitas Hass begravelse d. 21. juni 2016

Ved Sr. Felicitas Haas´ begravelse, juni 2016

Jeg tager min tilflugt til Herren… Sådan begynder Davids salme nr. 11. Salmistens ord kom til mig, da mine tanker gik til Sr. Felicitas. Jeg tager min tilflugt til Herren…

Sr. Felicitas var et ængsteligt menneske, eller var hun nu det? For når man ved om hendes livshistorie, var der rigelig af momenter, bl.a. flugten ved slutningen af anden verdenskrig, der nok kunne slå et menneske ud af kurs.

Men det skete til gengæld ikke for Sr. Felicitas. Hun blev ikke slået ud af kurs. David forsætter: Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige?

Sr. Felicitas vidste besked, og derfor magtede hun også efterfølgelsen, at stå i kærlig tjeneste for medmennesker. Hun fik mange år i sit ordensliv, mange frugtbare år blev det til, især i Tyskland. Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige. Den retfærdige går ikke i panik, men han må hente ny styrke til sin livsvej. Når alt andet er i opløsning, står Guds trofasthed lige mægtig som altid.

I grunden er det kernen i det vidnesbyrd, vi som kristne, I som ordenssøstre er kaldet til. Hele livet igennem. Det kan godt være, at ængstelsen stiger op i sjælen, når grundvoldene vakler, det er der vel næppe nogen, der med god ret kan bebrejde den anden. For en tid kan man vakle i sit afsæt, indtil foden har fundet ny ro. Men bagefter har vi samlet en vigtigt erfaring op: så kan vi – med vores eget liv – bekræfte og bevidne, at vi ikke ”hanker op” i os selv, at vi ikke er specielt modige, mægtige, overlegne, men vi ved at trofastheden har et navn, og det er ikke vort eget.

Vi kommer nemlig ikke i eget navn, og vi ved, hvad vi taler om.

Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige…? Hos Herren søger jeg tilflugt.

Også i sine sidste år, hvor sr. Felicitas´ kræfter blev meget små, var det ikke desto mindre stadig hendes retning. ”Min retning er min bøn” siger en svensk mystiker. Sådan var det også hos sr. Felicitas, som vi nu skylder stor taknemmelighed, for hendes stille vidnesbyrd.

Så kan vi overgive hende til Gud, og vi vil gøre det med fortrøstning.

Men inden da: hvordan slutter så Davids salme 11? Overraskende nok, med et markant udsagn, som vi kan lade stå, som Guds tilsagn til Sr. Felicitas i dag – og til os alle:

Det sidste vers i Salme 11 siger:

”De retskafne skal se hans ansigt.”

Jesper Fich op